• +45 40 64 28 02
  • kit_ballermann@hotmail.com

Fertilitet Og Kost

Det Betyder Noget Hvad Du Spiser

Kan Man Spise Sig Til Større Frugtbarhed?

Kan Du Påvirke Din Fertilitet Med Kosten?

 

JA, DET HANDLER OM AT FÅ SÆNKET PRODUKTIONEN AF HORMONET INSULIN.

Bogen ’Spis dig gravid’ fortæller, hvilke fødevarer der har indflydelse på fertiliteten.

“Vores egen statistik viser også, at det kan betale sig at spise sig til graviditeten. 56 procent af de par, der henvises for barnløshed, opnår graviditet, og 69 procent af dem bliver det uden brug af hormoner eller kunstig befrugtning.”
Af Nina Vedel-Petersen, Dagens Puls, nr. 4, 2009

Syv procent af alle danske børn kommer til verden ad kunstig vej, og tallet er stigende. Årsagerne kan være mange, men faktum er, at den faldende fertilitet kan afhjælpes forholdsvis naturligt for en dels vedkommende.

 

“Forskere har gennem de sidste 10 år mere og mere overbevisende vist en sammenhæng mellem den mad, vi spiser, og de kønshormoner, der skal til for at blive gravid. Blandt andet hormonet insulin har stor betydning for fertiliteten”.

 

Han har sammen med diætist Charlotte Hartvig hjulpet en række par med at blive gravide via en kostændring, og sammen har de to skrevet bogen ’Spis dig gravid`.

For højt insulinniveau kan medvirke til at gøre kvinder infertile.
Symptomer på for højt insulinniveau kan være:

  • Uregelmæssig menstruation
  • Øget hårvækst på ben og overlæbe
  • Livløst hovedhår
  • Humørsvingninger
  • Yo-yo-vægt
  • Bilring om maven
  • Træthed
  • Hovedpine
  • Bumser
  • Insulinfølsomhed svækket

Mange forbinder insulin med sukkersyge. Men insulin er et naturligt hormon, som regulerer blodsukkeret ved at fjerne det overskydende sukker fra blodet.

 

“Jo mere sukker du hælder i blodet, des mere insulin skal din krop bruge på at fjerne det. Og des højere bliver kroppens insulinniveau. Hvis insulinniveauet bliver for højt, mindsker det dine chancer for at blive gravid”

 

For kvinder gælder det nemlig, at for højt insulinniveau kan hæmme modningen af æg og selve ægløsningen.

Og for mænd gælder det, at et for højt insulinniveau sænker testosteronmængden – og testosteron skal der til for at modne sædcellerne.

Så der skal ikke den mest avancerede kalkulator til for at regne ud, at sukker kan være den store synder, hvis man ikke kan blive gravid. Men sukker behøver ikke kun komme fra sukker- og slikskålen.
Alle kulhydrater i maden omsættes til sukker. Så jo flere kulhydrater du spiser, des højere bliver dit insulinniveau.

 

“Desværre er vi danskere opfostret med, at brød og kartofler er vores kosts byggesten. Men det er helt forkert, når det handler om at spise sig gravid”.

 

Man bør først og fremmest udelade

  • Slik
  • Kager
  • Hvidt brød
  • Pasta
  • Kartofler.

Og i stedet spise lidt mere fedt og mange flere proteiner – noget, der for en del kan lyde absurd, da vi jo i mange år har lært, at vi skal undgå fedt, hvis vi vil holde den slanke linje, siger diætist Charlotte Hartvig.

Langsomme kulhydrater.
Nu kunne det lyde, som om man helt skal holde op med at indtage kulhydrater og kun leve af kød og mayonnaise. Men sådan forholder det sig ikke.

 

“Der er forskel på kulhydrater. Der findes to slags: de langsomme og de hurtige. Det er de hurtige – dem, som kroppen optager hurtigere, end den kan nå at omsætte dem – man skal stoppe med, mens de langsomme gerne må spises. De langsomme kulhydrater har vi brug for, idet cellerne skal bruge energi fra dem, forklarer diætisten”.

 

Som tommelfingerregel kan man sige, at de kulhydratholdige fødevarer, der har et højt fiberindhold, er gode at spise. For eksempel bælgfrugter, grovpasta og grønt.

Protein og fedt.
Charlotte Hartvig og Bjarne Stigsby anbefaler, at 33 procent af en god fertilitetsfremmende kost skal bestå af langsomme kulhydrater. 33 procent skal komme fra protein og 33 procent fra fedt. Protein kommer fra kød, fisk, fjerkræ, skaldyr og æg.
Fedtet skal bestå af sunde fedtstoffer, som vi kan få fra umættede fedtsyrer. Dem finder vi i fede fisk, olivenolie, rapsolie, avocado, nødder og æg.
Hun pointerer dog igen, at den fedtholdige kost kun kan anbefales, hvis man altså husker at sænke sit kulhydratindtag. Ellers vil man tage på.

Variation og kosttilskud.
Det er også vigtigt at variere sin kost, siger Bjarne Stigsby.
Morgenmaden og frokosten må godt ligne hinanden hver dag, men det er vigtigt, at aftensmaden så bliver varieret – det er også nemmere at kæle for aftensmaden end for de andre måltider. Men morgenmaden må ikke blive så kedelig, at man springer den over. Undersøgelser har nemlig vist, at det er vigtigt at spise netop morgenmad og gerne en proteinholdig én af slagsen – f.eks. et stykke rugbrød med ost, et spejlæg og en skive skinke.

Kosttilskud.

Desuden er det vigtigt at indtage en række kosttilskud for at fremme fertiliteten. Man skal hver dag spise følgende

  • Multi-mineral-vitaminer
  • Kalktablet, hvis man ikke får mælkeprodukter
  • Folinsyre
  • Omega-3 
  • Zink
  • D-vitamin
  • Q10

 

HÅRDT ARBEJDE.

Det kan måske lyde omfattende for nogle at skulle lave en kostomlægning i den stil, de to eksperter anbefaler. Men det er udbyttet værd, mener de.

Bonus-info..

Overvægtige, som ikke har type 2-diabetes, er i stand til at producere så meget insulin, – op til fem-ti gange mere end det normale – at blodsukkeret holdes på et normalt niveau på trods af den nedsatte følsomhed i legemets celler. Det er de, som har anlæg for diabetes, ikke i stand til. De oplever en relativ insulinmangel, hvilket resulterer i, at blodsukkeret stiger.

Kilde: Charlotte Hartvig og Bjarne Stigsby: Spis dig gravid, Gads Forlag